SKOLESKIFT LØSER IKKE NØDVENDIGVIS PROBLEMERNE AF SIG SELV!

Tror efterhånden, at næsten alle kender til et barn, der på grund af mistrivsel, er blevet flyttet til en ny start på en ny skole. Hvis et barn gennem længere tid har været i mistrivsel, ikke længere er i læring og alt er prøvet af , så kan det også med rette være en rigtig god idé. Det er vigtigt, at man som forælder tør have is i maven og prøve alle andre udveje først. Men dette er kun første del af det hårde arbejde for forældrene. Vi kan ikke overlade noget så vigtigt til tilfældigheder og øjebliksbilleder. Der skal oftest mange forandringer til, hvis vi vil sikre en langsigtet succes for vores børn på en ny skole.

Beslutningen om skoleskift skal træffes af forældrene i samarbejde med skolen! Det er en alt for stor beslutning for børnene, at skulle stå til ansvar for!

Beslutningen omkring skoleskift er skelsættende stor for børnene. Derfor er det utrolig vigtigt, at det er forældrene, som træffer den store beslutning, og står på mål for den. Tænk hvis det slår fejl. Vi skal naturligvis lytte til børnene, men det er væsentligt, at vi i sidste ende understreger, at det er VORES beslutning. Hvis vi vil sikre os at få den ønskede effekt af et skoleskift, er det afgørende, at forældrene træffer beslutningen med rolig hånd, og ikke går ængstelige og bekymrede ind i næste etape af barnets skoleliv. Den ønskede “nye start”, kan sagtens kompromitteres, af en angst for hvorvidt det nu også var rigtige løsning. Hvis vi beslutter det, så ER det den rigtige løsning!

Børn har brug for tydelige og balancerede forældre – særligt i krisetider. Hvis forældrene også er i krise, hvem skal så tage sig af hvem?

Ny start betyder nemlig, at alt skal forandres, før at vi starter på en frisk. Her skal vi forældre sikre, at vi har al tænkelig viden med os, inden vi rykker teltpælene op på vores børns vegne. Den viden som skolerne ligger inde med omkring jeres børn, skal bruges til at skabe ballast omkring barnet på den nye skole. Husk på – man kan altid lære noget! Skolen holder oftest også et kort overleveringsmøde med den nye skole. I sidste ende er det dog forældrene, der skal sikre de forandringer, som barnet skal gennemgå for at mønsteret ikke gentager sig på den nye skole. Vi skal være objektive, lydhøre og konstruktive, hvis vi vil hjælpe ungerne. Forsvar er sjældent en hjælp.

Det er en forældreopgave at sikre, at aben ikke bare flytter med til den næste skole!

At se sine børn som fejlfri er en af de største faldgruber hos forældre. “Blind maler har svært ved at se  helligdagene”. Hvad end vi tror det eller ej, så har lærere og pædagoger altid de bedste hensigter med vores børn. Brug deres viden, også selvom den ikke altid er rar! I langt de fleste tilfælde er børn på een måde hjemme, og på en anden måde ude. Husk det.

  • En beslutning om skoleskifte skal træffes ud fra VORES vurdering af al viden. Undersøg alt mindst to gange og husk at det er VORES ansvar – ikke børnenes!
  • Vi skal erkende vores børns svagheder og hjælpe dem med at udvikle sig på netop disse punkter. Det hjælper dem ikke at vi dækker over dem.
  • Vi skal være objektive og ærlige, når vi taler med den nye skole om vores barn. Det giver skolen et bedre afsæt for, at arbejde sammen med jer i et åbent og konstruktivt samarbejde.

 

1 tanke om “SKOLESKIFT LØSER IKKE NØDVENDIGVIS PROBLEMERNE AF SIG SELV!”

  1. “Børn har brug for tydelige og balancerede forældre – særligt i krisetider. Hvis forældrene også er i krise, hvem skal så tage sig af hvem?”

    Gælder i ALLE sammenhænge. Spot on! ??

Skriv et svar