ER VI VED AT BLIVE ET CURLINGSAMFUND?

(Klumme fra Midtjyllands Avis, mandag d. 27. februar 2017)

Gennem ca. et årti har vi nu beskæftiget os med fænomenet “curling”. Eksperter og kritikere har længe langet bredsider ud til den overbeskyttende skare af forældre, og har peget fingre af de opdragelsesstrategier, som skaber en ungdom uden evne til at håndtere modgang og konsekvens.

Men kan vi blive ved med kun at pege fingre af forældre, eller har fænomenet bredt sig til at være en samfundstendens. Det er som om, at vi som samfund heller ikke længere vil acceptere, at livet indebærer risici, og at vi som mennesker selv må stå til ansvar for vores handlinger og de konsekvenser der medfølger.

Over de seneste måneder har vi været vidne til flere tragiske begivenheder, som jeg mener tegner et billede af et samfund, som mere forsøger at tilpasse sig curling-generationen, end det forsøger at påvirke den i den modsatte retning.

Forrige uge afgik en ung pige på tragisk vis ved døden i Esbjerg. Som medierne beskrev det, havde pigen taget nogle “farlige piller”? En bekymrende formulering set med forbyggelsesbriller. Alle piller er vel i princippet farlige. Men hvorfor beskæftiger så få sig med historien om, at pigen selv havde valgt at løbe en kæmpe risiko ved overhovedet at tage dem til at begynde med. En forebyggende vinkel med et opdrag.

Den tragiske episode i Ry er et andet eksempel. Her traf en gruppe drenge en fuldstændig vanvittig beslutning, som på ingen somhelst måde kan rationaliseres. Kun drengene selv kan stilles til ansvar for den grufulde handling. Alligevel stiller en far sig offentligt op- ikke for at beklage som man kunne forvente, men for at sende ansvaret videre. Efterfølgende har en stor del af de danske medier forsøgt at placere ansvaret hos både skole og kommune. “Det er samfundets skyld”, skrev Steffen Brandt med stor ironi. Et meget godt billede af sagen, som den har udviklet sig.

Hævnporno er også et emne som bliver heftigt debatteret i tiden Ikke kun i medierne, men nu også på politisk niveau. Men er det ikke naivt at tro, at vi kan lovgive os ud af, at nogle bliver kede af det, når deres seksuelle selvportrætter ender i de forkerte hænder? Burde vi ikke i stedet lære de unge mennesker, at der følger en risiko med ved at sende afklædte billeder af sig selv til hver måneds nye flamme? Det er ikke en menneskeret, IKKE at blive røvrendt af en forsmået og bitter ekskæreste. Det er livet.

En klog mand sagde engang til mig; “Hvis man dummer sig nok – så bliver straffen derefter”. Vel en meget god lære for alle. Men husker vi det- i vores higen efter at sætte sikkerhedsnet op alle vegne? Man træder vel heller ikke i den samme hundelort to gange, eller hvad? Nogen fra kommunen har vel været at fjerne den?

I skrivende stund er der helt naturligt en risiko for, at nogle vil være dybt uenige med mig. Den risiko er jeg villig til at løbe.


Har du lyst til at modtage en mail når der er nyt på bloggen? Tilmeld dig HER