For ikke så længe siden fik jeg nys om en pige, der havde et lettere uhensigtsmæssigt forhold til hvilke ting man bør poste på Instagram når man er 11 år. Som den ansvarlige person jeg ser mig selv som, tog jeg fat i pigens mor og løftede sløret, hvis nu ikke hun vidste det. Hendes kommentar var ganske kort: “Jeg kigger da ikke i min datters telefon – hun har da ret til et privatliv”.?? Sagen er beklageligvis den, at flere forældre står med netop denne holdning til deres afkoms færden på de sociale medier. Man kan blot stå undrende tilbage og se på, at folk lader deres børn opdrage sig selv i de sociale mediers parallelle univers, hvor grænseløs adfærd skaber et forvrænget billede af hvem børnene reelt er. Børn tror ganske enkelt at de er nødt til at gøre som de andre, og gerne mere end det.
Børn kan ikke opdrage sig selv – heller ikke på medierne…
Forældre tror fejlagtigt, at de gør børnene en tjeneste, ved at være de “fede forældre”, der stoler på deres børn. Faktum er dog, at børn IKKE er i stand til at opdrage sig selv, og konstant laver fejl der nogle gange kan have enormt vidtrækkende konsekvenser, for både for egen og andres trivsel og selvbillede. De prøver IKKE bevidst på at misbruge jeres tillid! De forstår den bare ikke. Hvis de virkelig var i stand til at opdrage sig selv, kunne de vel lige så godt bo i egen bolig? Hvor mange lader deres 11 årige tage Audi’en ned i byen med beskeden: “bare du kører ordentligt”? Hvordan ville vi reagere, hvis ens 12 årige datter satte sit hår, stjal lidt makeup og tog på diskotek? Ville vi bare fortsætte med at skrælle kartofler og tænke: “Jeg har helt tillid til hende”? Nej vel..? Børn har brug for at blive dirigeret af voksne der ved bedre, og som kan gennemskue konsekvensen af børnenes gøren og laden. De helt samme regler gør sig gældende på de sociale medier.
Vi havde en god snak om hvad det betyder at udstille sig selv på de sociale medier…
Det har jeg også givet en chance. Sønnike og jeg talte længe om, hvad det betyder at man udstiller sig selv som en usikker og overfladisk, som hungrer efter at alle andre skal synes han er “cute” og “hot”. Det var en super snak. Næste morgen spurgte han mig så, hvorfor det egentlig var, at han ikke selv måtte bestemme hvad han ville lægge ud? Herefter hed det så bare “jeg vil have du stopper med det nu – punktum!”. Måske var jeg dum i hans øjne – men han forstod hvad da hvad jeg mente. Børn kan IKKE forstå vores tilgang til medierne. Vores tilgang er nemlig udarbejdet efter at have levet det meste af vores liv UDEN medier, og derved oparbejdet livserfaring og sociale færdigheder væk fra skærmen. Vil dog lige understrege at min teori kompromitteres på ca. hver anden facebook-profil på folk over 30. Men anyway.. Hvis I vil være de “fede forældre”- så vær dem der giver retning i hvad der er rigtigt og forkert på nettet, og som tør sige NEJ uden at ryste på hånden. Vær de voksne som børnene vil vende sig til hver gang de søger sandheden. Børn skriger efter retningslinjer, så de kan føle sig trygge og lykkes med tingene. Indtil de får disse retningslinjer, vil de selv forsøge at finde vej rundt i et ukendt og ubarmhjertigt univers, hvor hån og sult efter affirmation, kan udvikle sig til narkomani-lignende tilstande, før end man har set sig om.
Børn bliver nøjagtig som vi laver dem…
- Hold nu for guds skyld øje med hvad jeres børn laver på medierne.
- Giv børnene pauser fra mobilen!
- Lad mobiler og tablets overnatte/oplade i køkkenet og ikke på værelset!
- Vurder hvornår I giver dem mobil med og til hvad.
- Et hvert nyt socialt medie giver børnene endnu en ting, som de føler sig stresset af at skulle holde sig opdateret på.