SPISEBORDET – VORES SIDSTE MOHIKANER, KAN VÆRE VED AT DØ!

Klokken er 18:00, mor kalder fra køkkenet.. “Så er der maaaad”. Man skynder sig at kvittere med et højt og rungende “tak”. Det er nemlig en invitation, og så siger man tak. Det er høflighed, og det lærte jeg som barn. Ved bordet sad vi pænt og konverserede med hinanden om dagen der var gået. Vi måtte også sidde passive og lytte til noget af det de vokne talte om, som vi ikke fattede noget af.

Vi havde ikke kasketter eller huer på ved bordet, og man sang og fløjtede ikke. Vi blev alle siddende ved bordet, indtil alle var færdige med at spise. Vi spiste det som mor havde været så sød at lave, også selvom det var noget vi ikke var helt vilde med. Vi var nemlig taknemmelige for det vi kunne få, for det var sådan vi havde lært det fra vi var små.

Skik omkring bordet var en obligatorisk del af at blive dannet som menneske.

For nylig læste jeg så en undersøglse som tog pippet helt fra mig. Mange familier spiser slet ikke sammen nu om dage. Det viser sig at mange børn i dag får serveret maden på værelset – nogle endda ved computeren. Jeg vidste godt at mange andre traditionelle opdragelseselementer, for længst var en saga blot i mange danske familier -men at man ikke længere tør bede sine børn om at stille ved bordet til spisetid, chokerer mig.

Men hvorfor er det blevet sådan? Hvorfor er vi gået SÅ hårdt på kompromis, med en så stor del af vores danske værdier? Alt andet kan i princippet vælte omkring os, men aftensmaden? Spisebordet?

Har vi totalt umyndiggjort os selv ift. at holde fast i selv de mest grundlæggende voksen/barn krav?

Hvis ikke forældre mander sig lidt op, og beder børnene gøre ting som de ikke umiddelbart gider, så ender vi med en generation som ikke formår at tage imod, og handle på krav fra andre. En hver skolelærer og chefs store mareridt. Spisebordet er vores sidste mohikaner! Vores sidste redningsbåd i forhold til at have vaske ægte kvalitetstid sammen med vores børn, uden forstyrrelser. Hold nu for guds skyld fast i den derude kære venner!

Bordskik handler ikke om kæft, trit og retning, men om at lære at færdes blandt andre mennesker”. Citat: Vibeke Manniche

Der er så megen god dannelse i at sidde om bordet og spise ting vi ikke altid kan lide, tale om emner vi ikke altid forstår – mens vi kan slappe af i, at vi ikke skal være noget for andre end hinanden de næste 25 minutter. En sjældenhed i 2016..

Lær børnene god skik ved bordet. De får brug for det til at kunne begå sig resten af livet.

Bed dem blive siddende til alle er færdige med at spise, OGSÅ selvom de har uro og vil videre. At kunne sidde længere end man har lyst, er en hjælp til, at børnene kan lykkes med at sidde længere tid andre steder (i skolen eks).

• Vores børn kan ikke give de ting videre, som vi undlader at lære dem..
• Børn elsker deres forældre betingelsesløst!! Husk det og sæt tydelige rammer for dem fra de er helt små!