(Klumme fra Midtjyllands Avis d. 24. august 2016)
August måned. Tid for den spirende ungdoms første spæde skridt som skolebørn; nye skoletasker, velassorterede penalhuse og ikke mindst madpakken, som er og forbliver et af dagens højdepunkter herfra og i al evighed.
I den sammenhæng byder august måned også traditionelt set på en kø af biodynamiske københavner-kokke, som står i kø for at prædike om madpakkernes væmmelighed, og hvad der skal til, for at vores børn bliver sunde og kulinarisk stimuleret i løbet af skoledagen. Se det er nemlig vigtigt!
Det skorter da heller ikke på gode idéer, hvis man altså skal følge blade, aviser og tv-programmer. Moderlig utilstrækkelighed er nemlig altid indenfor rækkevidde, når det kommer til ”ordentlige madpakker”. Man kan jo bare lige riste et par skiver hjemmebagt, økologisk fuldkornsrugbrød i lidt mandelolie og servere det sammen med hjemmelavet humus, peanutbutter lavet på skyr og toppet med kyllingesalat – hjemmerørt, naturligvis. Idéen er både moderne og smuk, men er den effektiv og støtter den op om et højt energiniveau i børnenes skoleliv?
Historisk set var der rugbrødsmadder og måske et æble i madpakken, når det gik vildt for sig. Der var leverpostej, spegepølse eller rester fra gårsdagens fars-ret. Den uskrevne regel var, at vi startede med pålægsmadderne, og sluttede med pålægschokoladen – altså før sukker blev ulovligt og figenstænger det nye sort. Det var også før den tid, hvor alle klasselokaler havde deres eget energimærke-A køleskab, og hvor de tætpakkede madder måtte ligge i tasken helt indtil 11:30, hvor der var spisning. Men dengang var der ingen, der brokkede sig over hverken temperatur eller indhold. Det gjorde vores forældre heller ikke, sjovt nok. Faktum var, at vi spiste det, vi havde med, fordi vi var sultne. Det gør børn faktisk også i dag – hvis altså staklerne kan finde rundt i labyrinten af luk-selv poser og farverigt tupperware.
Problemet er lidt, at voksne efterhånden har formået at tale den klassiske og mættende madpakke så langt ned, at alle efterhånden væmmes ved den. Den er ulækker, usund og lugter af… mad. Ad! Tanken om en moderne og alsidig og sund madpakke fejler dog ikke noget. Bare rolig derude. Problemet er bare, at børnene slet ikke har TID til at finde vej gennem alle de velmente, kulinariske valgmuligheder. Typisk har de nemlig kun 10-15 min til at indtage deres frokost, hvorefter det hele handler om at komme ud at lege, imens tid er.
Vi skal altså huske på at sende noget med dem, som er ukompliceret, og som kan indtages hurtigt og med stor effekt. Altså hvis vi gerne vil sikre, at vores børn får noget at spise, som rent faktisk fylder tanken OP til resten af dagen. Det har børn brug for i skolen, hvis nogen skulle være kommet i tvivl.
Hvad napper vi selv, hvis vi lige har 10 minutter til at fylde energi-tanken hurtigt op? Agurkestænger, nødder eller cherrytomater? Nej vel? Vi napper sgu da en klemme på vej ud af døren, fordi vi ved, at den gør arbejdet, og samtidig smager lidt af en tid, som var ukompliceret og bekymringsfri.