UBEKYMREDE FORÆLDRE FÅR MODIGE BØRN DER TRIVES

Vigtigheden af børns trivsel har aldrig været mere udtalt end i øjeblikket. Måske er det også grunden til, at man i dag oplever så mange forældre, som er voldsomt bekymrede. Bekymrede for om deres børn mistrives. Politikere og medier har også enormt fokus på emnet.  Intentionerne er gode, og det fælles ønske er, at få kollektivet til at løfte opgaven i fælles flok. De stærkeste skuldre skal bære mest. Men får vi det vi ønsker os, eller er vi med til at understøtte en bekymringskultur, hvor børn mister modet, som ikke understøtter trivslen? En kultur som får os til at sætte bekymret fokus på dem vi står nærmest, i stedet for det store billede?

Børn fortæller altid deres umiddelbare sandhed! Hjælp dem med at sortere!

Børn er enormt umiddelbare, og er på daglig søgen efter positiv stimuli. De er både ude efter ny viden, venskaber, spænding, grin og ikke mindst omsorg og kærlighed. En del af deres barnlige umiddelbarhed indebærer, at de af og til vil gøre hvad som helst, for at opnå det de har behov for. De holder sig heller ikke tilbage for at fortælle en moderat sandhed, for at opnå noget. Deres refleksionsevne er ikke udviklet, og det definerer historierne. Hvornår har I sidst oplevet, at jeres barn er kommet hjem med en fortælling omkring, hvad de selv gjorde forkert og hvordan de ønsker at ændre det? Nej vel? De har en hyppigere tendens til at fortælle om ting, hvor andre har gjort dem uret. Men det behøver ikke betyde, at det har været en dårlig dag. De søger bare sparring og omsorg fra voksne. Voksne som de stoler på, og som de kan regne med. Voksne, som med stort overskud og optimisme, kan vejlede dem gennem labyrinterne af godt og skidt, og hjælpe dem med at sortere i graden af historiernes alvor. Det er her vi skal understøtte skoler og institutioners nødråb om, at møde børn som kan sige pyt. Ja pyt!  Hvis vi åbentlyst lader os bekymre når børnene er bekymrede, hvem skal så tage sig af hvem?

Lyt til børnenes fortællinger og drop forhøret

Hermed siger jeg naturligvis ikke at vi ikke skal lytte til børnenes historier, og at de bare lyver hele tiden. På ingen måde! Når børn fortæller os historier, så er det sikkert og vist, at det er deres uskinbarlige sandhed om tingene. Vi skal også tage dem alvorligt, men det er vores opgave spejle dem i deres egen rolle, og give dem et objektivt overblik af hvad der er et problem, og hvor de skal sige pyt. Det er en voksen opgave at sikre, at børns udfordringer ikke bliver til rystende grund under dem. Det skaber nemlig ikke tryghed, trivsel og modige børn. Vi er fundamentet for børnenes byggeprojekt.

Netop derfor er det vigtigt, at vi ikke sætter dem i tunge forhør hver gang de kommer med en antydning af unfair play fra hverdagen. I de intense forhør kommer vi nemlig ofte til ,at tale tingene langt større end de er. Vi skal blive meget bedre til, at forholde vores børn til deres egen rolle, og ikke altid de andres. Vi skal ikke redde dem fra modstand, men i stedet styrke dem til at agere med overskud når de oplever modgang. Verden former sig nemlig ikke efter individet, ligemeget hvor meget vi ønsker det. Hverken til fodbold, spejder eller i skolen. Det er en illusion som curling-generationen har skabt.

Voksnes fortællinger skaber børns virkelighed

Det vi taler om får vi meget mere af. Netop derfor er det vigtigt, at vi som forældre er med til, at sætte en overflåd af gode historier i gang sammen med vores børn. Både om klassekammerater, lærere, fodboldtræneren og den verden de er en del af. Ingen får noget ud af, at vi dyrker de dårlige historier. Historier er som ringe i vandet, og hvad end de er negative eller positive, så spreder de sig med lynets hast. Det skal vi huske, når vi taler med vores børn. Hvis børn oplever, at de får mest opmærksomhed af dårlige historier, så kan jeg garantere jer, at det er dem I vil få fortalt flest af. Hvis det er gode fortællinger I samler på hjemme hos jer, så vil I få flere af dem. Vi skal tale de gode historier op, og være optimistisk kritiske overfor de dårlige.

Børn bærer ikke nag

Børn lever deres liv i øjebliksbilleder, og netop derfor kan selv verdens største konflikt være glemt et minut efter. Sådan er børn! Det ser man i skoler og daginstitutioner hver eneste dag. Ofte kan en minimal distraktion være rigeligt, og børnene leger ubekymrede videre. Det er også grunden til, at antallet af børnenes tragiske historier ikke matcher antallet af bekymrende mails fra lærere og pædagoger. Evnen til at komme hurtigt videre, og ikke bære nag, er en sjælden egenskab som børn besidder.

Børn vil gerne hurtigt videre, og har brug for vores accept og opbakning til at komme det. Det er derfor de kommer og fortælles os historier. Hvis vi giver dem denne opbakning, så får vi ubekymrede børn med store brystkasser, og som er modige på livet og de gode historier. Det værste der kan ske er, at vi forældre selv genererer mere overskud og mod. Pudsigt hvad gode historier kan gøre- ikke?

• Hvis I som forældre oplever den samme historie efter tre-fire dages pyt’er, så er det naturligvis en god idé at tage kontakt til lærere og pædagoger, for at høre hvad de tænker og ser i dagligdagen.
• Børn tester forældre på daglig basis. Også følelsesmæssigt. Hvis I har overskud, så får DE overskud. I kan selv regne ud hvad der sker, hvis I afslører jeres underskud.
• Fortæl aldrig dårlige historier om kammerater, lærere og trænere når jeres børn hører det. De bringer det med sig videre og fastholdes i den historie.