Vi har alle stiftet bekendtskab med det. Enten som værter eller som forældre. Kræsne børn! Børn som smider armene over kors, og som nægter at spise det der bliver sat på bordet. Derhjemme bliver det en daglig kamp som vi ikke orker, og som vi ofte kapitulerer overfor. Det er også super pinligt, når man har sine børn med i byen som gæster. Man sidder med krummede tæer, og venter på, at udbruddet kommer, “det kan jeg ik li”!!.. Nogle forældre tager selv mad med til deresbørn, og det er i dag ikke utænkeligt, at man tager kontakt til værterne forinden – blot for at høre hvad der er på menuen.
Som forældre kan vi nemt komme til at føle os som fiaskoer, og som kuldsejlede opdragere. Jeg tror dog, at det er langt mere træls for børnene at være kræsne, end det er for forældrene. Tænk alle de gange hvor børnene skal føle sig forkerte. Alle de gange hvor de skal navigere i, hvordan de nu skal håndtere det, når de ikke kan lide det kammeratens mor laver til aften. Nogle børn vil slet ikke spise væk hjemmefra af bare angst for dilemmaet. Hvad gør forældrene? De spiser dem af hjemmefra.
Hvorfor spiser de ikke bare det der bliver sat foran dem? Der er jo ingen børn der som udgangspunkt står op og tænker, “i dag vil jeg være helt på tværs ved måltiderne”. Det er ret enkelt. Det er fordi de ikke har LÆRT at kunne lide mange forskellige ting. Ja! Det er faktisk muligt at LÆRE sine børn at spise mange forskellige ting.
Der er flere veje til målet. Tilskynd og motiver dem til at smage nyt. Pir dem og lad dem røre ved tingene i køkkenet. Bed dem hjælpe og lær dem at forstå smagene. Fortæl dem om råvarer og vær begejstrede over mad med sammen med dem. – Men i sidste ende skal man være parat til at sige;
Der er det mad som står på bordet, og hvis du kke vil have det, må du gå sulten i seng..
Vores angst for, at sende dem sultne i seng, tvinger os ud i en labyrint af valgmuligheder, som på lang bane bliver et kæmpe socialt handicap for børnene. Helt banalt får de oplevelsen af, at de selv kan bestemme hvad de vil have, og så er der tale om en glidebane, der følger dem langt hen i livet. Pludselig står de som forlegne unge voksne, når de skal til selskab med kæresten, og ikke kan lide det der kommer på bordet. Vi ved alle sammen godt, hvad vi tænker om kræsne voksne. Der bliver rynket på næsen rundt om bordet? Den situation er det da tarveligt at sætte sine børn i, bare fordi vi er bange for at være firkantede og vedholdende mens de er helt små.
Efter min mening er vi som forældre forpligtede på, at server mange forskellige ting for børnene mens de er helt små. Men vi skal også tvinge dem til at smage. For det første er det en god vane, og for det andet er det med til, at tilskynde deres kulinariske nysgerrighed og alsidighed i resten af livet. Husk også at servere retter for børnene som I ikke umiddelbart selv kan lide. Ikke tale dårligt om noget mad – heller ikke selvom I ikke bryder jer om det. Pudsigt nok er kulinarisk afsky arveligt, og det er med garanti ikke nogen hjælp, hvis de ved, at I ikke vil røre noget med en “grilltang”.
Det kulinarisk univers er gigantisk, og en af menneskets største fælles glæder til den dag vi går i jorden. Uddan jeres unger til at turde smage, og giv dem muligheden for at glæde sig over alverdens smage hele livet!
Husk at servere ting som I ikke selv bryder jer om! Kulinarisk selektivitet er pudsigt nok arveligt!
- Server forskellige ting for jeres børn, og tving dem til at smage på det igen og igen.
- Smagsløg udvikler sig gennem hele livet, mens angst skabes mens man er lille.
- Børnene bliver ikke sure på jer, hvis I tvinger dem til at smage ting de ikke umiddelbart selv ville vælge.
- Børn elsker deres forældre betingelsesløst!! Husk det!
Tvinge dem til at smage mener jeg ikke er den rigtige tilgang, men at blive ved med at have de ting på bordet som dem der laver menuen bestemmer sig for, det har jeg haft held med. Hvis alt bliver afvist og de kun vil have saltkiks eller Danone sukkerbomber, så bestemmer de viksne selvfølgelig at der er det der er på aftensmadbordet og det er her der skal indtages føde. Det vil ALDRIG komme på tale at jeg vil servere noget keg ikke selv kan li, det mener jeg er et kæmpe selvmål. Du vil sikkert heller ikke tvinges til at putte mad i munden som du synes ligner eller minder dig om en kamellort eller andet klamt, min erfaring siger mig som tidligere skrevet, at hvis man bliver ved med at servere rosenkål, broccoli eller frikadeller, så smager ungerne på det og i forskelligt tempo udvides deres lyst til at variere maden.