Mobning. Et forfærdeligt og skelsættende fænomen, som vi til stadighed kæmper med, som om det var en uhelbredelig sygdom. I øjeblikket har en godhjertet Mikkel Hansen, i samarbejde med Kronprinsesse Mary, givet sig i kast med en kampagne imod mobning. Et super initiativ til at nå igennem med en god pointe – men budskabet skal have den rigtige modtageradresse, og det er ikke børnene! Det er deres forældre. De indledende trin til at nedbringe mobning, skal tages mens børnene er helt små.
Hvis børn forstod konsekvenserne af at mobbe, så ville de naturligvis ikke gøre det! Ingen børn er født ondskabsfulde.
Det er naivt at tro, at vi kan få børn til at forstå, det som vi voksne forstår. De er børn! Børnenes evner til empati er nemlig slet ikke udviklet på niveau med voksnes. Vi begår derfor en fejl, hvis vi tror, at vi kan få børnene til at forstå effekten af mobning, og derved få dem til at stoppe ugerningerne af egen fri vilje. Børnene skal også oplyses igen og igen, men effekten skal findes et andet sted. Som forældre har vi en tendens til, at tage lange snakke med vores mindre børn, hvor vi bruger en helt masse ord og begreber, som de faktisk ikke forstår essensen af. Vi vil bare så gerne, at børnene kunne profitere af vores velmente samvittighedsmonologer – “Hvorfor forstår han det ikke”?. Børn ønsker ikke at forbryde sig på samfundets regler! Men mens de er små, refererer de kun til jeres regler- og kender de altid dem? Giv dem korte beskeder og anvisninger i stedet for lange monologer.
Det handler om, at vi skal stoppe med, at forklare en masse kompliceret empatisk logik, og i stedet fortælle børnene hvad vi ikke vil finde os i!
Der er dog også en anden opfordring til forældrene? Selvom AL mobning stoppede, så ville der nemlig stadig være børn, som ville ende nederst i hierakiet. Der er et kæmpestort faremoment i, at være overbeskyttende overfor børnene i deres opvækst. Hvis ikke vi har is i maven, og udstikker rammer og forventninger som børnene kan lykkes i, vil vi opfostre børn uden selvtillid og succesfølelse. Disse børn har et dårligt selvbillede og ender ofte med selvværdsproblematikker. De er derfor i risikogruppen for, at blive trynet af de stærkeste. Overbeskyttende forældre er bange for, at deres børn skal mislykkes, og stiller sig velmenende foran dem på livets slagmark. Duer ikke! Vi må IKKE være bange for, at de fejler og slår sig. Hvis vi altid baner vejen for børnene, fratager vi dem nogle redskaber som de skal lære at kende som børn, og bruge resten af livet. Vi skal kunne leve med at de fejler, og være de stærke og rolige forældre som siger “pyt”, og “op på hesten igen”, lige fra børnene er helt små.
Det er bedre at børn fejler 5 gange og lykkes én, end hvis de slet ikke lykkes overhovedet. Bæredygtigt selvværd bygges på en kombination af modstand og succes!
Det hjælper børnene, når de ved, hvad deres kærlige og omsorgsfulde forældre vil være med til og ikke være med til. Spar på de dybe og intelligente snakke, indtil børnene er blevet en 10-12 år. Her er de langt mere parate til, at arbejde med forståelse for deres egen rolle ift andre. Indtil da er god og overskudsagtig forældreballast, vejen til nysgerrige, modige og glade børn der kan rejse sig stærkere efter ulykker.
Enkle forventninger giver os muligheden for, at uddele ros og anerkendelse på daglig basis. Det påvirker os forældre positivt, og ringen er dermed sluttet. Familien er stærkere og har overskud på “kontoen”. Vi forældre vil nemlig også bare gerne lykkes med det vi gør.
- Sæt enkelte ord på de ting I ikke vil finde jer i, og forvent af børnene at de ikke er ondskabsfulde overfor andre! Det virker banalt for os voksne, men børn er ikke voksne! De er børn!
- Tag det alvorligt når fagpersoner kontakter jer vedr. jeres børns ugerninger i den sociale arena. Ikke gå i forsvar, men forhold jeres børn til fakta ud fra jeres allerede udtalte forventninger! Opgaven er jeres, ingen andres!
- Børn starter fra bunden når de bliver født. De bliver til det, som I gør dem til! Lad derfor være med at påføre dem jeres egne negative erfaringer og ængsteligheder. (De behøver ikke blive mobbe-ofre fordi vi evt. selv var det.)